Om

Lyninterview med Maja

Allerførst så fortæl lige, hvorfor har du specialiseret dig i netop brudebuketter?

Jeg har altid elsket at lave bryllupsblomster. Lige siden jeg udleverede min første brudebuket, da jeg stod i lære som blomsterdekoratør, har jeg elsket det. Jeg husker tydeligt, den forventningsfulde brudegom og hans bestman som kom ind i butikken i deres flotte tøj. De var forventningsfulde, humøret var højt og glæden strålede ud af gommens øjne, da han så buketten. Han sagde “Ej, hvor er den pæn! Jeg kan
slet ikke vente til hun (min kommende brud, red.) kommer op af kirkegulvet med den i hånden.”

Der forstod jeg først hvor vigtig en brudebuket var. Og siden har jeg sat en stor ære i at skabe unikke og personlige bryllupsblomster til brudepar.

 

Hvad er din blomsterbaggrund – bare sådan ganske kort? 
Jeg startede allerede som barn med at interesserer mig for blomsterbinding. Som 14-årig tog jeg mit første aftenskolekursus, og som 16-årig startede jeg med at arbejde i en blomsterbutik. DSC_0218

Jeg er uddannet både blomsterbinder og blomsterdekoratør, og har mange blomsteroplevelser i rygsækken:

  • Jeg har været i Japan og Hongkong for at lave blomsterskulpturer.
  • Jeg har lavet blomster til de kongelige.
  • Jeg har haft min egen blomsterbutik i Kongens Have.
  • Jeg lavet blomster, vist og fortalt om det i diverse tv-programmer og livstilsmagasiner

 

På hvilken måde adskiller du dig fra andre blomsterdekoratører, som også kan lave en brudebuket til mig?
Alle blomsterdekoratører har deres egen måde at binde og sammensætte blomsterne på. Derfor er det ofte meget tydeligt, hvem der har bundet hvad. Man kan simpelt hen ikke undgå at sætte sit eget præg på binderierne. Derfor er det også vigtigt for mig at samarbejde med brudepar, der kan lide min binderistil. Jeg er en naturpige, og for mig er det blomsterne, der er vigtige i binderiet. Jeg bruger sjældent perler, glimmer og glitter. Til gengæld kan man møde bark, grene, mos og andet naturmateriale i mine binderier.

Jeg udskiller mig nok primært fra mine kollegaer i branchen ved at være specialiseret i bryllupsblomster. Derved har jeg hele tiden har fingeren på pulsen og ved, hvad der sker i bryllupsmoden – både inden for blomster, men bestemt også inden for tøj, borddækning, og meget andet. Derfor falder det mig naturligt at sørge for, at der kommer en rød tråd gennem hele jeres bryllup, og det kan blomsterne være med til at give.

Ved at være specialist har jeg så mange bryllupsblomster gennem hænderne hvert år, at jeg nemt forstår jeres ønsker og kan formidle det i blomster.

 

Hvad nu hvis det ikke er et bryllup, men en anden opgave jeg gerne vil have dig til at løse – kan jeg hyre dig til det?

Bryllupsblomster er mit kerneprodukt, men som uddannet blomsterdekoratør og har erfaring med alt fra event-oppyntning til fødselsdagsbuketter. Du er altid velkommen til at kontakte mig og høre om jeg kan løse netop din opgave.

 

Hvordan kan jeg kontakte dig?

Du ringer på 25212708 eller kontakter mig Maja.maagaard@gmail.com.

Du kan også følge mig på Facebook.

Jeg vil glæde mig til at høre fra dig.